Fascisme italiensk : fascismo refererer oprindeligt til en autoritær, politisk bevægelse, som styrede Italien fra til under ledelse af Benito Mussolini. Siden 'erne er fascisme dog også blevet opfattet som navnet på en politisk ideologi.
Dette bestrides dog af en række politologer. Fascistpartiets symbol er et stavknippe kaldet en fascessom i det gamle Rom var liktorernes symbol, hvis hovedopgave var at beskytte de romerske magistrater. Økonomisk var særligt Italien organiseret omkring korporatismehvor staten agerede mægler mellem arbejdstager og arbejdsgivermen hvor staten primært skulle sikre at det fælles bedste blev udfaldet.
Rundt om i Europa opstod der flere fascistiske stater med Italien og senere Tyskland som de mest prominente eksempler. I flere sammenhænge inddrages Francos Spanien også i rækkerne af fascistiske lande. Også PortugalRumænienØstrigog Ungarn var aktive i forbindelse med dannelser af fascistvenlige regeringer ligesom FrankrigBelgien og Finland omend kun i kortere perioder.
Kun i SkandinavienHolland og Storbritannien opnåede disse partier ringe tilslutning. Fascismen som begreb har sit ophav i Italien, og dermed lægger gennemgangen vægt på den italienske opfattelse med afstikkere til den nazistiske variant.
Ordet "fascisme" Blandade frågor fra fascese, der er en samling grene eventuelt med et økseblad påsat. Dette skal demonstrere magistraternes magt i det Romerske Imperium. Det var først med Benito Mussoliniat begrebet blev brugt til at beskrive væbnede paramilitære grupper.
Hvor liberalismekonservatisme og socialisme var ideologier med rod i tallets omvæltning, var fascismen som ideologi [3] et barn af det Fascismen blev set som et opgør med oplysningen, hvilket blandt andet ses i det fascistiske Italiens slogan, "Tro, adlyd, kæmp" på italiensk, "Credere, Obbedire, Combattere" eller "Orden, autoritet og retfærdighed" modsat Den Franske Revolutions"Frihed, lighed og broderskab.
Spørgsmålet om fascismens ophav er omstridt. Således kan ingen faktor alene tilskrives som værende fascismens årsag. I stedet skal den ses som et resultat af forskellige historiske årsager, som var til stede i mellemkrigstiden. Demokratier var ved at blive etableret, og dermed havde de demokratiske værdier endnu ikke rodfæstet sig.
Autoritære værdier levede stadig i bedste velgående. En anden faktor er den industrielle revolution som europæiske samfund havde undergået, hvilket truede en middelklasse bestående af skomagerebønder og andre håndværkeresom følte sig presset af storindustrien og den organiserede arbejdskraft.
Det var her fascister fandt deres medlemmer. Endelig tilskrives Den Russiske Revolution i også forklaringskraft, idet mange med ejendom frygtede socialismen. Det er særligt de sidstnævnte årsager, der forklarer fascismens modstand mod både kapitalisme og socialisme.
Sammen med uløste stridigheder fra 1.